Vi havde en skøn juleaften i går. Vi vågnede lavede konfekt og hyggede med god morgenmad, fik hvilet en time og så i bad og gøre os klar til at drage ned til min bror. Det var så skønt at vi bare ku hygge i roligt tempo hele formiddagen. Vi ankom kl 15:30 hos min bror og der startede vi ud med æbleskiver gløgg og varm kakao og Disney show. Vi fik spist dejlig mad danset om træet og rundt i hele huset, pakket gaver op inden vi igen tog hjem. Nicoline holdt ud til kl 22 men faldt i søvn 2 min efter bilen var startet. Hun var simpelthen så skøn dejlig og taknemmelig for gaverne.