Tags

, ,

20120828-151610.jpg

Børnetøjsmærket Mini A Ture sætter fokus på mobning og har derfor designet en smart T-shirt, som du nu kan købe i ILLUM. Overskuddet fra salget går ubeskåret til Red Barnets arbejde mod mobning.
Mini a Ture vil ikke kun fokusere på at designe dansk modetøj til børn. Nu sætter de sammen med Red Barnet kampen ind mod mobning. Samarbejdet går helt enkelt ud på, at du nu får mulighed for at købe en specialdesignet t-shirt og på den måde støtte Red Barnets arbejde for at bekæmpe og forebygge mobning blandt børn i Danmark.

“Hands up for friendship” er Mini A Tures kampagneslogan i kampen mod mobning og for et godt sammenhold blandt de danske børn. Sammen med Red Barnet vil Mini A Ture sætte mobning på dagsordenen og skabe opmærksomhed omkring det stigende problem. Budskabet er, at der skal være plads til alle, og at vi skal være bedre til at hjælpe hinanden og samarbejde.