Tags

, , , , , ,

Den nye danske modevirksomhed Coster Copenhagen med designer Pia Coster i front har fokus på bæredygtighed og hjælper fattige kinesiske kvinder væk fra storbyens fabrikker og hjem til familien på landet. Herfra strikker de sweatre til modebevidste danske kvinder.

 Pia Coster har en lang karriere som designchef hos blandt andre Saint Tropez og Minus bag sig, og inspirationen til at starte sit eget brand fandt hun på en rejse hos de kinesiske kvinder i landsbyen Rugao i Jiangsu-provinsen.
”De (kvinderne, red.) lever et ekstremt hårdt liv, og på grund af fattigdom er de ofte tvunget til at forlade familien for at arbejde på fabrik. Nogle af kvinderne kommer kun hjem en gang om året til det kinesiske nytår. I den øvrige tid er børnene overladt til at blive passet af bedstemoderen. Jeg vil gerne give kvinderne den gave, som jeg ved, er så vigtig – nemlig at se sine børn vokse op,” fortæller Pia Coster.
Pia Coster understreger, at det ikke er et socialt projekt, hun har iværksat.
 ”Jeg er meget bevidst om, at det, de laver, skaber en værdi for dem selv, men også for mig. Det er for mig at se, den mest bæredygtige måde man kan hjælpe på, nemlig at der ikke bare ydes humanitær hjælp men rent faktisk drives forretning,” forklarer hun inden hun afslutter:
”Kvinderne holder målene på produkterne hver gang, og uldkvalitet og strikning er i top, så jeg er stolt over at have trøjerne, som en del af coster copenhagens første kollektion.”
Hver enkelt af de eksklusive designersweatre vil bære håndstrikkerens kinesiske signatur på en label i nakken.
Jeg glæder mig personligt til at få noget fra hendes kollektion. – gå ind på hende facebook side  her og tryk “Synes godt om ” og deltag i konkurrencen
Kilde – Tekst: http://www.fashionforum.dk
Kilde – Billeder http://www.costercopenhagen.com 
(opsætningen af billederne har jeg selv stået for )